(Lad os stå) sammen om det nære

– Folkeskolen i balance

Folkeskolereformen er blevet til et kompromis mellem politikere og ikke til det løft, skolerne har brug for. Vi har ikke lyttet til dem, det handler om: Børnene, forældrene og lærerne!

Vores børn er fremtiden. De er konkurrencekraften i vores samfund. Vi skal sikre, at de har optimale muligheder for dannelse, mestring og faglig udvikling. Vi skal prioritere skolerne og give dem ressourcer til at løse opgaven. Hvis vi tester, skal det være, fordi der er ressourcer til at følge op med faglighed. Lukker vi skoler, skal det være fordi de underpræsterer fagligt eller socialt – ikke økonomisk.

Skoledagene skal være kortere. Vi skal styrke børnenes lyst til fysisk aktivitet og socialt samvær, så venskaber og fællesskaber dyrkes. Det forudsætter, at vi bevarer det nære: De lokale skoler og fritidstilbud.

– Selvbestemme gennem hele livet

Politikere har i årevis talt om ældrebyrden. Jeg mener, vi skal tale om ældrestyrken.

For de ældre, som fortsat har lyst og kræfter til at bidrage på arbejdsmarkedet, skal vi sikre gunstige vilkår. Det styrker livskvaliteten for den enkelte og bidrager med vigtige ressourcer og erfaring, vores arbejdsmarkedet har brug for. Vi skal sikre, at et langt liv også er et gode liv med mange valgmuligheder.

Vores samfund hviler på retten til selvbestemmelse. Den ret skal være tilstede hele livet – uanset alder, fysisk og psykisk helbred. Hjælp og omsorg til de af os, som har behov, skal være en selvfølge – og det skal være med samme selvfølge, at hjælpen tilrettelægges efter mennesket, ikke efter systemet.

– Sundhed tæt på den enkelte

Sundhed er en grundsten i et godt og langt liv. Både fysisk og psykisk sundhed, men også sundhed i et større perspektiv: Det, at leve i en sund omverden.

Vi skal sikre, at vi bevarer et kompetent sundheds- og socialvæsen, der både mestrer det lægefaglige, men også tilbyder omsorg og en hurtig og målrettet indsats, når vi rammes af fysisk eller psykisk sygdom. Og vi skal sikre, at det gælder, uanset hvor i landet, vi bor.

Samtidig skal vi være med til at gøre det lettere at træffe sunde, miljørigtige valg. Det kræver, at vi fokuserer på, hvad vi – du og jeg – kan gøre for vores egen sundhed, i vores eget nærmiljø. Vi skal lade os inspirere af hinanden på tværs af byer og landegrænser. Vi har allerede forskningen tilgængelig. Nu skal den foldes ud i en praksis, der giver mening for alle os, der gerne vil gøre en forskel.