Om mig

Jeg er født i Jylland og tilbragte min barndom på Sjælland i Jyllinge. I mine ungdomsår boede og arbejdede jeg i København og mit voksenliv udspiller sig på Fyn. Jeg er 45 år gammel og bor sammen med mand igennem 17 år, René Tristan Lydiksen og vores datter Isolde på 12 år. Jeg er også den heldige bonusmor til Thea på 23 år. Vi bor på landet ved vandet i en af Danmarks smukkeste områder, Kerteminde.

Jeg har i syv år været direktør for ADHD-foreningen, er formand for Nymarken Skole & Børnehus og nu også folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti for Fyn.

I min fritid elsker jeg at spille tennis med familien, paddleboarde på Noret i Kerteminde og være i ude i den Fynske natur, der kan noget helt særligt.

Se mit cv her.